Byen har mange teatre og et omfangsrigt udbud med alt fra børneteater til Shakespeare-tolkninger på Operaen. Teaterstykker spilles i alt fra små fabrikshaller til pompøse arkitektbygninger. Hvad du end har lyst til kan Københavns teaterscener opfylde dine ønsker.
Københavns tøjshopping har taget en miljøvenlig drejning. Over alt i byen dukker der nye genbrugsbutikker op, og der er et helt nyt udbud på hylderne. Nu kan du frådse i old style luksus og vintage fra svundne tider. Butikkerne sælger tit andres fejlkøb, så nu kan du få næsten helt nyt mærkestøj til halvdelen af originalprisen! Vi hjælper dig med at finde storbyens mest eksklusive genbrugsbutikker, her er et par stykker at starte med: *Glam *Ca Roule Ma Poule *Cocobell *Copenhagen Treasure *Greibe og Kumari *Haberdash *Muda nashi
Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek sammenlagdes i år 2005 til én institution, for at styrke og samordne biblioteksbetjeningen. De virker for uddannelse, forskning og oplysning i nutid og fremtid. Som nationalbibliotek forvalter institutionen den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker, håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i konventionel eller digital form. Institutionen giver den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Det Kongelige Bibliotek er hovedbygningen der indbefatter Nationalbiblioteket og er beliggende på Slotsholmen ved vandet, hvor den nye tilbygning, Den Sorte Diamant, udgør den nye front. Universitetsbiblioteket uddannes af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (KUB City) , Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbiblotek (KUB Nord), Det Humanistiske Fakultetsbibliotek (KUB Syd) og KUB Diamanten. KUB City indviedes 1652 og er beliggende lige ved Fruens Plads, i Fiolstræde. Bygningen er opført i nygotisk stil med inspiration fra San Fermokirken i Verona, og omfatter et forhus med forskellige biblioteks-lokaler, samt en bogsal med omløbende galleri. KUB Syd finder du ved Københavns Universitet Amager ved Islands Brygge og KUB Nord ved biblioteksbygningen i Nørre Alle. KUB Diamanten er beliggende i Den Sorte Diamant.
Photo: Det Kongelige Bibliotek
Åbningstider: Varierer, se hjemmeside for information