Byen har mange teatre og et omfangsrigt udbud med alt fra børneteater til Shakespeare-tolkninger på Operaen. Teaterstykker spilles i alt fra små fabrikshaller til pompøse arkitektbygninger. Hvad du end har lyst til kan Københavns teaterscener opfylde dine ønsker.
Københavns tøjshopping har taget en miljøvenlig drejning. Over alt i byen dukker der nye genbrugsbutikker op, og der er et helt nyt udbud på hylderne. Nu kan du frådse i old style luksus og vintage fra svundne tider. Butikkerne sælger tit andres fejlkøb, så nu kan du få næsten helt nyt mærkestøj til halvdelen af originalprisen! Vi hjælper dig med at finde storbyens mest eksklusive genbrugsbutikker, her er et par stykker at starte med: *Glam *Ca Roule Ma Poule *Cocobell *Copenhagen Treasure *Greibe og Kumari *Haberdash *Muda nashi
Kirkens genbrug er navnet på Danmissions kæde af genbrugsforretninger der giver sit overskud til velgørende formål. Deres genbrugsarbejde startede i 1977 i Frederikshavn og har siden udviklet sig til en lang række forretninger over hele landet. Her tilbydes et stort udbud af alt fra møbler og indretningsgenstande, til tøj, porcelæn, plader og bøger. Butikkerne er ikke særlig velsorterede, men hvis du har tid og lyst kan du gøre rigtige fund. Butikken i Jagtvej er den største filial, og det er her du skal gå hen hvis du har brug for interiør til din bolig. Her finder du masser af møbler som spiseborde, lænestole samt andre indretningstilbehør såsom malerier. Her er også en separat afdeling med et kæmpe udvalg af bøger, og et stort udbud af tøj til både damer, herrer og børn. Møbelstationen i Ravnsborggade har et lidt anderledes udbud, men den indgår i Danmissions række af genbrugsbutikker. Det er en hyggelig lille butik med u-landsvarer, 40 slags the og genbrugs møbler i retro-stil.
Stil: Billig genbrugsbutik for velgørende formål
Åbningstider: Se hjemmeside
Øresundregionen.dk anbefaler: Butikken i Jagtvej, hvor du kan finde møbler til meget gode priser.