CityRiders kører dig hjem
|
Efter halvandet års arbejde for at få de juridiske implikationer afklaret, startede CityRiders op i København den 5. November 2009. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for at køre bil hjem efter lidt for mange glas vin til middagen. I stedet kan du få en chauffør, der kommer og henter dig ved restauranten og kører dig hjem i din egen bil. Kommer på miniscooterDet foregår sådan, at du, før du sætter dig til bords, bestiller en CityRider gennem restauranten. Da du har afsluttet dit måltid, ankommer din CityRider på en miniscooter, der kan foldes sammen og lægges i bagagerummet på din bil. Og så skal du bare sætte dig ind, læne dig tilbage og nyde turen hjem og glæde dig til, at du ikke skal ud og hente bilen i morgen. CityRiders samarbejder med en række eksklusive restauranter rundt om i byen og flere andre har allerede udtrykt interesse i et samarbejde. Ikke gratisDet er dog ikke gratis at hyre en privatchauffør. CityRiders koster 70 kroner i startgebyr plus 28 kroner per kilometer. Men hvis du ikke kan lide at ta’ med det offentlige og synes at taxa hjem ville være fint, hvis det ikke var for bøvlet med at hente bilen den næste dag, er CityRiders måske noget for dig. Læs mere på www.cityriders.dk Publiceret 2009-11-06 14:27 |
Restauranter med CityRiders
Kiin KiinGuldbergsgade 2, 2200 København N Tlf: 35 35 75 55 |
Le SommelierBredgade 63-65, 1260 København K Tlf: 33 11 45 15 |
Mielcke & HurtigkarlFrederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg Tlf: 38 34 84 36 |
MR RestaurantKultorvet 5, 1175 København Tlf: 33 91 09 49 |
NomaStrandgade 93, 1401 København Tlf: 32 96 32 97 |
Restaurant EsSkovriderkroen, Strandvejen 235, 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 30 40 |
Restaurant KanalenWilders Plads 2, 1403 København K Tlf: 32 95 13 30 |




