Refshaleøen
|
Et af de mest spændende områder i København i øjeblikket, er Refshaleøen. Området har oprindeligt huset et gammelt B&W skibsværft, hvor der blev bygget og svejset til havets fartøj. Derfor er der flere store haller og pladser, som fra 1986 stod tomme, da værftet lukkede. Siden er Refshaleøen begyndt at blive hjemsted for helt andre ting end skibe. Og firmaer både lejer sig ind eller overtager bygninger, som ligger utrolig centralt; der er omkring 10 min kørsel til både lufthavnen og Kongens Nytorv, så på den måde er stedet placeret i Københavns nye smørhul. Grøn og miljøvenlig storbyDu kan tage bus linie 40, der både standser ved Hovedbanegården og Christianshavn Station. Og derefter kan du gå en tur på området, hvor der er planer om at lave et grønt og miljøvenligt kvarter i storbyen. Refshaleøen er en del af den nye byplanlægning, som skal forny hele Københavns Havn. Det gælder i øvrigt også Langelinie, Nordhavn, Sydhavn og Holmen, men med sine 500.000 m2 udgør Refshaleøen et større område. Lige nu kan du dog udforske stedet, mens der stadig er slidte fabriksbygninger eller uasfalterede stier, hvilket du ikke ser så ofte i København. Hvis du vil vide mereFor dig der vil vide mere om planerne for Refshaleøen, kan du tjekke hjemmesiden, der bliver administreret af Refshaleøens ejendomsselskab: www.refshaleoen.dk . Du kan også gå ind på caféen Halvandet hjemmeside www.halvandet.dk for at finde ud af, hvad der sker af aktiviteter eller bestille en lækker middag. Publiceret 2008-06-30 11:59 |




