Populære shoppinggader
|
Du tager en Strøget tur, hvis du vil opleve den indre by midt i et hav af mennesker og stemninger. Strøget strækker sig fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv med tilhørende sidegader og stræder. Udbudet af butikker er meget lig de fleste andre nordeuropæiske storbyers; du finder store kæder som Hennes & Mauritz, Zara og de mange danske tøjmærker under Bestsellers vinger, såsom Vero Moda og Only. Men glem ikke at tjekke sidegaderne ud for specialbutikker eller at få en is ved Storkespringvandet, der ligger lige i centrum af strøggaderne. Købmagergade – på tværs af StrøgetKøbmagergade er en lang gade, der strækker sig fra Storkespringvandet ved Højbro Plads og Illum og helt hen til Nørreport Station. Det er også en gågade i centrum og regnes dermed som en del af strøggaderne. Langs med Købmagergade ligger en masse spændende sidegader, såsom Kronprinsensgade, hvor Flying A og café Sommersko ligger overfor hinanden. Går du videre, kommer du til Rundetaarn og senere til Kultorvet, som også er samlingssted for en del forretninger. Købmagergade er en high street, men fordi det også er en sidegade, kan man sige at det populære møder det mere avant garde i en dejlig blanding. Få en lille én på ’Strædet’Sådan kaldes Kompagnistræde/ Læderstræde og flere tilstødende gader i daglig tale. Kompagnistræde er også en gågade og ligger imellem Christiansborg Slot og Strøget. Strædet har sin specielle charme med mange caféer og gamle latinerhuse, som stadig er belagt med gamle brosten. Tag herhen, hvis du vil på café om dagen eller buldre lidt om natten for der gemmer sig mange steder både oppe og nede af trapper. ”Pisserenden” – de lokales pusterumEr Københavnernes noget ubehøvlede kælenavn for det gamle latinerkvarter, der ligger imellem Nørregade og Vester Voldgade i det indre København. Gaderne er kommet til at hedde således, fordi der i sin tid var meget beskidt på grund af manglende kloakering og sanitetsforhold inden udgangen af det 19. århundrede. Nu bliver der værnet om kvarteret af en meget omsorgsfuld beboerforening, der helst ser sig fri fra både kædebutikker og karneval. Gaderne indbefatter blandt andet Sct. Peders Stræde, Studiestræde og Vestergade. De er ikke gågader, men der er ensrettet eller begrænset færdsel og mange spændende specialbutikker overalt. Desuden er der fine små huse og brosten at blive charmeret af, så kig dig endelig omkring! Tag herhen hvis du er til second hand, antikviteter, nyt design, vinyl eller andet obskurt. Du er i hvert fald garanteret en off-broadway-oplevelse. www.pisserenden.com IstedgadeIstedgade har altid været hjertet af Vesterbro, som traditionelt har været den fattigste del af København. Der er ganske vist stadig et hint af det hårde gadeliv med en del prostituerede og Istedgade huser da også Københavns ”red light district”. Så hvis du mangler en sjov erotisk gave til en polterabend, så er det her du skal lede. Samtidig findes et bredt udvalg af hoteller, masser af barer og restauranter og en del interessante butikker. Forretningerne er i stilen second hand i en bestemt luksus-retro stil, der er meget typisk for Vesterbro. Der er også ungt designergear til dem, der vil prøve noget unikt. Nordre Frihavnsgade på ØsterbroMange siger, at Nordre Frihavnsgade er den eneste fede gade på Østerbro, fordi den er spækket med specialbutikker. Hvis du har brug for en hvilken som helst specialvare, så kan du næsten med garanti få den her. Her er alt fra vinhandel, delikatesser, cykelbutikker og skomagere til kontorartikler, en fin lille kælder med musikinstrumenter, second hand- og andre genbrugforretninger, for ikke at nævne utallige andre modebutikker og gaveidéer. Besøg Mi Gusta eller Greibe og Kumari for vintage fra kendte mærker, så godt som nyt! Publiceret 2008-06-30 11:46 |
Butikker at besøge
Café SommerskoKronprinsensgade 6, 1114 København K Tlf: 33 14 81 89 |
Greibe og KumariNordre Frihavnsgade 60, 2100 København Ø Tlf: 35 55 16 61 |
Hennes & MauritzAmagertorv 23, 1160 København Tlf: 36 97 81 10 |
IllumØstergade 52, 1001 København K Tlf: 33 14 40 02 |
Mi GustaNordre Frihavnsgade 32, 2100 København Ø Tlf: 35 26 73 74 |
Vero ModaØstergade 7-9, 1100 København Tlf: 33 15 88 15 |
ZaraVimmelskaftet 28, 1161 København K Tlf: 33 32 39 77 |




