København fra vandsiden
|
Idet København er omgivet af vand, er det ikke svært at opleve byen fra vandsiden. Søerne, (som er de gamle voldgrave, der skulle forhindre fjender i at angribe) omgiver den gamle by mod vest og fra øst mødes byen med Øresund. Københavns Havn løber fra Sydhavn til Nordhavn og der er rigeligt at opleve på strækningen. Du kan få en guidet tur gennem byens mange kanaler og havnefronter, se mange af de mest berømte seværdigheder og måske hilse på Den lille havfrue. Der findes godt med valgmuligheder; du kan tage flere forskellige ture med diverse arrangementer eller bare en vandbus som transport i stedet for den almindelige bus på land. KanalrundfartDFDS Canal Tours kører guidede ture fra Gammel Strand og Nyhavn hver halve time i sommerhalvåret og på lørdage om vinteren. En tur varer 1 time og koster 60 kr. De arrangerer også jazzture, stand-up aftener og romantiske middage/frokoster til havs. Tjek deres hjemmeside for tider og prisinformation. Nettobådene giver også guidede ture og er, som navnet antyder, billig. Fra marts til oktober afgår bådene 2-5 gange i timen fra Kronometertrappen ved Holmens Kirke, eller fra Nyhavn. 30 kroner koster det og varer også 1 time. Kajak eller havnebusHvis du vil være mere aktiv, kan du leje en havkajak. Alle dage mellem maj og oktober kan du padle med professionelle instruktører, der guider dig rundt i Christianshavns kanaler og Københavns havn. Turene er mellem 1,5-3 timer, og inkluderer et drikkestop ved nogen af Christianshavns hyggelige caféer. Turene afgår fra Strandvejen 50. Hvis du selv vil bestemme tempoet og komme rundt uden guide, kan du tage havnebussen linje 901-903, der går fra Nyhavn med stop ved city, Trekroner, Det Kongelige teater - Operaen eller Fisketorvet. Du kan hoppe af og på, hvornår det skal være. 35 kroner koster en enkel billet og 50 for en dagsbillet. Publiceret 2008-06-30 11:24 |
Canal ToursNyhavn 2, 1051 København K Tlf: 33 11 31 05 |
Kajak OleHavkajakvej 8, 2300 København S Tlf: 40 50 40 06 |
NettobådeneGrøndalsvej 67, 2000 Fredriksberg Tlf: 32 54 41 02 |




